« Alle Begivenheder

Blomsterworkshop: Papirorkidéer for let øvede // Art By Bilander

2. november kl.17:00 - 21:00

650,00kr.
Om kurset

På dette kursus lærer du, hvordan du skaber dine egne orkidéer i det formbare crepepapir. Kurset er for den letøvede deltager, som har prøvet at sidde med papirblomster før, og som gerne vil gå i dybden med mere udførlige blomsterteknikker under kyndig vejledning.

I de hyggelige og kreative omgivelser hos Café NIFTY vil papirflorist Sabrina fra Art By Bilander introducere dig for nye metoder som laminering af crepepapir til kronblade, klipning og udformning af blomstermidten mm. for at opnå orkidéens særlige karakteristika. Vi bruger akvarel, PanPastel og naturfarver til at forfine vores orkidéers udtryk, hvilket giver blomsterne et meget naturtro udseende.

 

Det får du med hjem efter workshoppen

Du får rig mulighed for at gøre din orkidégren helt unik, da du selv vælger papirfarver og dermed kan sætte dine egne ideer i spil. Under workshoppen får du mulighed for at lave en orkidégren med op til 3 blomster og bladgrønt, som du får med dig hjem. Foruden de materialer og redskaber, som du får stillet til rådighed under workshoppen, får du også en goodiebag, der indeholder materialer, skabeloner og andre godter til at lave 1 orkidégren mere derhjemme.

I løbet af de 4 timer kan du selv tage en pause, når du har brug for det. Her er inkluderet en let aftensmad i prisen, hvor Café NIFTY byder på en lækker bagel og en sodavand. Det eneste, du skal gøre, er at møde op til et kreativt pusterum.

 

Om underviseren

Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet og har i flere år arbejdet med kunstformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som lokal Aarhus-kunstner designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unikaprodukt.

Sidste år blev startskuddet for en ny, kreativ forretning, hvor Sabrina som professionel papirflorist har afholdt en lang række blomsterevents i samarbejde med både private, foreninger, institutioner og skoler. Med en del succesfulde events og kurser i bagkataloget vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig og kreativ håndværksoplevelse. Du kan finde Sabrinas kreationer på Instagram ved at klikke her.

Praktisk info:

Dato og tid: Torsdag d. 2/11 kl. 17-21 (4 lektioner inkl. pause)

Underviser: Sabrina Bilander, Papirflorist v. Art By Bilander

Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus (Gå ind ad døren ved "The Kitchen" og find os indenfor døren til højre)

Pris: 650 kr. (inkl. alt – undervisning, materialer, goodiebag, let aftensmad – bagel og sodavand m.m.). Minimum 6 deltagere og max. 10 deltagere på holdet.

Tilmelding er bindende. Ved færre end 6 tilmeldte bliver begivenheden aflyst, og du får billetprisen refunderet.

Detaljer

Dato:
2. november
Tidspunkt:
17:00 - 21:00
Pris:
650,00kr.
Begivenhed Kategorier:
, , , ,
Begivenhed Tags:
, ,

Arrangør

ArtbyBilander

Sted

Café NIFTY
Universitetsbyen 14
Aarhus C, 8000 Denmark

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Standardbillet
Prisen er inkl. inkl. alt: undervisning, materialer, goodiebag, let aftensmad – bagel og sodavand m.m.)
650,00 kr.

Vil du opdage
nye kreative
aktiviteter?

Gå på opdagelse i NIFTYs eventkalender og find dit næste kreative event.
Se eventkalender

Vil du samarbejde om et event?

Læs om mulighederne for at samarbejde om events i Café NIFTY.
Læs mere
crossmenu